Sådan beskriver du din erhvervserfaring

Gustav Tornby

Skribent

Udgivelsesdato
Kategori

CV

Prøv vores platform i dag!

Prøv platformen gratis i 7 dage og få fuld adgang til vores CV- og ansøgningsbuilder samt en masse andre fede features.

Opret konto

Beskriv din erhvervserfaring!

Det kan være svært at finde ud af, hvad arbejdsgiverne foretrækker, når man skal udforme sit CV. Dette indlæg omhandler en af de vigtigste sektioner i dit CV – nemlig afsnittet om din erhvervserfaring. 

Men… Hvor detaljeret skal afsnittet være? Hvad vil arbejdsgiveren gerne vide om dine tidligere ansættelser? Og skal afsnittet egentlig opstilles i punktform eller i sammenhængende tekst? 

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du på bedste vis beskriver afsnittet omhandlende din erhvervserfaring i dit CV. 

Hvorfor er erhvervserfaring vigtig at have med på sit CV?

Din erhvervserfaring er sammen med afsnittet om din uddannelse nogle af de vigtigste sektioner i dit CV. Noget af det, en arbejdsgiver kigger på som det første, er din erhvervserfaring. 

Erhvervserfaringen er med til at gøre dit CV troværdigt overfor arbejdsgiveren. Din erhvervserfaring giver arbejdsgiveren et billede af, om du kvalificerer dig til den stilling, du har søgt – og om du dermed kommer i betragtning til en jobsamtale eller ej. 

I afsnittet skal du medtage de sidste 10-15 års erhvervserfaring, du har – og du skal huske, at du igennem hele CV’ets struktur skal tænke over, om du har medtaget alle de relevante erfaringer fra branchen. Det kunne eksempelvis være kurser mm. du har været på, som kunne gøre dig yderligere kvalificeret til det job, du har søgt. 

Hvor skal afsnittet placeres?

Din erhvervserfaring bør placeres enten som det første på dit CV lige efter profilteksten eller også efter din uddannelse. Det er værd at overveje, hvad der er mest relevant for modtageren af dit CV samt den stilling / virksomhed, du søger hos.

Er din uddannelse relevant fordi det f.eks. er en stilling indenfor økonomi, og du har læst en finansøkonom eller en anden lignende uddannelse, der viser din viden indenfor økonomi? 

Eller har du måske haft et job de seneste 5 år i en relevant stilling med et økonomisk aspekt, bør din erhvervserfaring være den første sektion efter profilteksten. 

Hvad skal medtages i afsnittet med erhvervserfaring?

Det er vigtigt, når du laver dit CV, at du hele tiden har tanke på den virksomhed og stilling, du er ved at søge. Medtag den erfaring, som er relevant for stillingen og vær ikke bange for at medtage tidligere arbejdspladser, selvom du har været der i mindre end et år. 

I dag er det mere almindeligt med hyppige jobskift, og hvis et tidligere job er relevant selvom du har været der mindre et år, er det stadig værd at medtage. Det samme gælder, hvis du har været i praktik et sted i et par måneder, hvor du har fået noget relevant erfaring indenfor branchen / stillingen, som du søger til.

Eksempel på et CV

Prøv vores platform i dag!

Prøv platformen gratis i 7 dage og få fuld adgang til vores CV- og ansøgningsbuilder samt en masse andre fede features.

Opret konto